BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ejstrupholm Skole og SFO søger pædagog med passion
Ude i den skønne natur, omgivet af skov og sø, ligger en landsbyskole med en SFO der sprudler af energi og virkelyst. De voksne i SFO’en brænder for fritidspædagogik, at skabe gode rammer for børn at udvikle sig i, efter skoledagen. Børnene mødes af voksne der vil dem, voksne der arbejder sammen om at skabe god trivsel og voksne der har noget på hjerte i udviklingen af de små mennesker.
Op til sommerferien mistede flokken en pædagog, der rejste ind til den store by for at få nye udfordringer og derfor søger vi nu en ny kollega, der vil være en betydningsfuld voksen i børnenes fritidsliv.
Hvis du tænker det er noget for dig – så læs endelig videre!
Vi søger en engageret og passioneret pædagog til vores SFO, snarest muligt og senest d. 2. december 2024.
Stillingen er på ca. 30 timer (vi er fleksible); timerne er fordelt primært i SFO.
Vi drømmer om at få en pædagog i flokken der brænder for arbejdet med børn og har en energi og passion der skaber følgeskab og begejstring blandt børn og kollegaer.
Det kan være at du kan noget med et eller flere af områderne herunde
Vi forestiller os at:
- du er uddannet pædagog og brænder for arbejdet med fritidspædagogik
- du går til opgaven med fleksibilitet og engagement for at få opgaverne løst
- du er optaget af det gode samarbejde med både forældre, kollegaer og ledelse
- du har drive, får ting til at ske og inddrager børnene imens
- du brænder for at gøre en forskel for børn, der har brug for en tryg og stabil voksen
- du går i øjenhøjde med børnene og ser det hele barn, bag om adfærd
- du møder kollegaer med godt humør og en positiv indstilling
Vi tilbyder dig:
- dygtige og engagerede kollegaer med et højt fagligt niveau
- et tæt og stærkt kollegialt samarbejde, både fagligt og socialt
- godt humør der smitter
- en inspirerende skole og SFO, der bruger forskellige værktøjer og tilgange i hverdagen til at møde de enkelte børn
- fællesskab med plads til forskellighed
- en SFO i god udvikling, med mulighed for at præge fremtiden
- nysgerrige og glade børn
I din ansøgning forventer vi at:
- du sætter ord på, hvad du er passioneret omkring når du arbejder med børn
- du forholder dig til, hvad du kan bidrage med i et kollegafællesskab
På Ejstrupholm Skole og SFO….
…er udgangspunktet for vores pædagogiske arbejde at være rolig, møde børnene med nysgerrighed og agere hjælpsomt. Vi arbejder struktureret med at de bag om intentionen bag handlingen. Vi støtter hinanden som kollegaer og arbejder sammen på kryds og tværs i dagligdagen, dette for at skabe mest mulig kvalitet i arbejdet med børnene.
…er vi optagede af mentalisering som tilgang, metode og indstilling i vores møde med elever, samarbejdspartnere og i vores kollegafællesskab. VORES SKOLE, VORES BØRN er i fokus.
Ejstrupholm Skole og SFO er beliggende i den smukke natur i den sydlige del af Ikast-Brande Kommune og er en velfungerende skole i et aktivt og dynamisk lokalsamfund med 274 dejlige elever og 57 engagerede og positive medarbejdere, fordelt på lærere, pædagoger, TAP og ledelse.
Hvis du gerne vil vide mere om vores by så se denne video
Alle uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion, alder eller anciennitet, opfordres til at søge vores ledige stillinger og være en del af vores fællesskab. Vi tror på, at forskellighed beriger vores skole og SFO og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist mandag d. 21. oktober kl. 8.00
Vi læser ansøgningerne efterhånden som de kommer ind og holder samtaler løbende
Hvis du vil vide mere:
Hjemmeside: www.ejstrupholmskole.dk
Telefonisk kontakt: Kamilla Palbjørn, konstitueret pædagogisk leder,
Fase 1 (0.-4.) & SFO tlf. 99605715/26148961
Tina Fahnøe Munksgaard, skoleleder, tlf. 99605701/2089720
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(25-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Ikast-Brande Kommune, Grønningen, 3, 7361 Ejstrupholm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6124456