Laveste antal boliger til salg i næsten 16 år

Profilbillede

For første gang siden 2006 er der nu under 30.000 boliger til salg i Danmark. Der sælges færre boliger end samme tid sidste år, og sættes færre til salg, og der er nu rekord få til salg, viser Finans Danmarks boligudbudsstatisktik.

Der står lige nu 21.141 parcel- og rækkehuse til salg i Danmark. Det er det laveste antal siden juni 2006. Husene står til salg til priser, der er 8,7 pct. højere end for et år siden. Et typisk hus på 140 kvm udbydes nu til en pris på godt 2,7 mio. kr.

”Med forholdsvist få huse til salg har danskere på husjagt det laveste antal huse at vælge imellem siden sommeren 2006. Samtidig er udbudspriserne på huse landet over højere end for et år siden.

Derfor kan man som huskøber se, at et typisk hus på 140 kvm står til salg til en pris, der er godt 200.000 kr. højere end på samme tidspunkt sidste år,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

Få fritidshuse og ejerlejligheder til salg
Ved udgangen af januar stod der 3.495 fritidshuse til salg hos ejendomsmæglerne, og det er 539 færre end for et år siden. Ikke siden april 2004 har der været så få fritidshuse på markedet, og fritidshusene annonceres til priser, der er 16,5 pct højere end for et år siden.

Med 5.084 ejerlejligheder til salg er der godt 500 flere ejerlejligheder til salg end i januar 2021, men antallet af lejligheder til salg er på et forholdsvist lavt niveau. Ejerlejlighederne står til salg til priser, der er 6,6 pct. højere end for et år siden.

 ”Markedet er nærmest støvsuget for sommerhuse, og et typisk sommerhus på 85 kvm annonceres nu til en pris på godt 2 mio. kr. - det er næsten 300.000 kr. mere end for et år siden. Der er færre valgmuligheder, og så er det blevet dyrere at finde drømmesommerhuset.

På ejerlejlighedsmarkedet kan kommende købere glæde sig over, at der er lidt flere lejligheder at vælge imellem end for et år siden. Til gengæld er priserne højere nu end for et år siden,” siger Ane Arnth Jensen.

Kilde: Redaktionen
Mød redaktionen
Profilbillede
Michael Juul Sørensen mj@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Mattias Sundroos ms@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Martin Johannes Madsen mjm@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Emilie Bjergegaard eb@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Matilde Andersen ma@vores-mediehus.dk
Flere artikler