BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Den nuværende leder af råvarelageret (Forsyningen) i OK Snacks A/S, har fået andre opgaver i organisationen. Det betyder at vi nu skal finde hans afløser, og vi søger derfor en ansvarsfuld leder, som vil overtage ansvaret for den daglige drift af Forsyningen. Så har du mod på spændende udfordringer, og har du god erfaring med ledelse af både lager og -medarbejdere, så er denne stilling en spændende mulighed.
De væsentligste ansvarsområder
Du får ansvaret for at du og dit team af dygtige medarbejdere, sikrer at produktionen i OK Snacks A/S får leveret de rigtige råvarer og emballager i de rette mængder og til rette tid.
I overskrifter ser dit ansvar og arbejdsopgaver således ud:
- Daglige planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsopgaver for dit team.
- Intern logistik mellem lagre og produktion.
- Forsyning af emballage og råvarer til produktion.
- Løbende kontrol og registrering af varelager.
- Styring af dokumenter fra interne og eksterne interessenter.
- Daglig Hands-on personaleledelse, samt afholdelse af MUS.
- Medvirke til at fastholde og udvikle et motiverende og engagerende arbejdsmiljø.
- Tværfagligt samarbejde med f.eks. produktion, planlægning, indkøb og logistik.
- Sikre overholdelse af og bidrage til OK Snacks’ værdier.
Selvdisciplin og overblik
Vi forventer at du har en høj grad af ansvarsfølelse og selvdisciplin, og at du har overblik og erfaring med lagerstyring – meget gerne fra at råvare- eller forsyningslager.
Desuden er det vigtigt, at du er hands-on og derfor medvirker i det daglige udførende arbejde i din afdeling.
Du kommer måske fra en lignende stilling, eller måske er du i dag en erfaren lagermedarbejder, der har lyst til lidt flere og større udfordringer. Du har naturligvis truckcertifikat, og desuden taler du engelsk på rimeligt niveau.
Det betyder meget for OK Snacks A/S at deres nye leder af Forsyningen, er en engageret og forretningsorienteret person, der tager ansvar og udviser handlekraft.
Du er skrap til at kommunikere, og du har ikke noget imod at hverdagen er præget af travlhed. Du kan lide at have et højt niveau, når det kommer til service, optimering og kvalitet, og du er struktureret, detaljeorienteret og så forstår du at holde hovedet koldt i pressede situationer.
Ansvar og indflydelse
Du tilbydes et spændende og ansvarsfuldt job med høj grad af frihed og indflydelse på udviklingen i en moderne vækstorienteret virksomhed, hvor du kommer til at arbejde sammen med dygtige kolleger.
OK Snacks A/S tilbyder ansættelse på attraktive vilkår, herunder:
- Lønpakke, der modsvarer jobbets indhold og ansvar.
- Pension og Sundhedsforsikring
- Massageordning
- Kantineordning
- Opkvalificering
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Stillingen er til omgående tiltrædelse, men vi venter gerne på den helt rigtige kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen
Så er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent John Pagaard på tlf. +4520904970. Læg gerne en besked på telefonsvareren, så bliver du kontaktet så hurtigt som muligt.
Hos Co.& Pagaard ApS kan du være sikker på fuld fortrolighed, og vi indhenter ikke referencer uden din forudgående tilladelse og viden.
Sådan søger du stillingen
Tryk på ansøgerlinket og send os dit CV og meget gerne en motiveret ansøgning.
Når du klikker på ansøgerlinket, kommer du automatisk over i Co.& Pagaards rekrutteringssystem, hvor dit CV og din ansøgning samt øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet.
VIGTIGT
Du skal anvende denne fremgangsmåde af hensyn til GDPR. Metoden giver dig en langt bedre datasikkerhed og højere beskyttelse af dine personoplysninger.
Ansøgninger modtaget på anden måde, vil ikke blive behandlet, og fremsendt materiale vil blive slettet.
------------------------------------------------------------------------------------------------------
Om virksomheden
OK Snacks A/S ligger i Ejstrupholm, der er placeret lige i hjertet af Jylland.
Virksomheden beskæftiger mere end 175 engagerede medarbejdere og er blandt andet den største producent af private label snacks i Danmark, og er desuden en af verdens største producenter af flæskesvær.
Deres kvalitetsprodukter eksporteres til glade forbrugere i mere end 40 forskellige lande.
Produktionen foregår automatisk i et moderne produktionsmiljø med det bedste overvågningsudstyr og med anvendelse af de nyeste teknologier, der i alt sikrer at deres produkter har høj kvalitet.
Læs mere om virksomheden på www.ok-snacks.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Co.& Pagaard ApS, Dannevirkevej, 7000 Fredericia
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041114