Indskolingslærer til Gludsted Friskole og Børnehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger pr. 1. februar 2024 eller hurtigst muligt derefter en dygtig og engageret dansklærer til vores
indskoling. Der er tale om en deltidsstilling på ca. 70 % foreløbigt indtil sommerferien, men med mulighed for
fastansættelse efterfølgende. Du skal kunne varetage undervisningen i dansk i vores 0.-2. klasse i samarbejde
med en kollega, og vil derudover have timer i vores SFO om eftermiddagen. Du kommer således til at kende
børnegruppen godt og vil blive en af de gennemgående personer i løbet af børnenes dag. Måske kan du også
byde ind med andre fag og kompetencer på længere sigt og i forbindelse med anderledes dage og projekter.
Du er imødekommende og anerkendende i din tilgang til eleverne og en tydelig klasseleder.
Vi forventer, at du har linjefag eller tilsvarende kvalifikationer, og at du brænder for danskfaget og for at give
begejstringen videre til eleverne. Du skal have lyst til at være en del af en friskole, hvor morgensang,
bevægelse, emneuger, lejrskoler mv. er en vigtig del af skolens liv.
Gludsted Friskole er en lille friskole, hvor alle kender hinanden, og hvor værdierne faglighed, anerkendelse,
samarbejde og tryghed er vores pejlemærker. Derudover har vi fokus på bevægelse og er i 2023 blevet
certificeret DGI profilskole. Vi har 0.-9. klasse og kører samlæsning med flere voksne i klassen i de fleste
timer. Under friskolen hører også vores børnehus. Børnehaven ligger i tilknytning til skolen, mens vores SFO
har til huse på friskolen.


Du kan forvente at blive taget godt imod af en flok skønne børn og en kollegagruppe, der brænder for
børnenes læring og trivsel. Hos os er der højt til loftet og plads til forskellighed.
Læs mere om skolen og Børnehuset på vores hjemmeside www.gludstedfriskole.dk
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Heidi Flou Mikkelsen på 75 77 52 84 eller
28 25 44 68 eller viceskoleleder Lone Nørgaard på 28 51 94 30.
Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Ansøgning med relevante bilag sendes til post@gludstedfriskole.dk. Vi afholder samtaler løbende og tager
opslaget ned, når vi har fundet den rette til jobbet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(25-25 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Ikast-Brande Kommune, Smedebækvej 30, 7361 Ejstrupholm

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975958

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet