BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stillingen som graver ved Ejstrup og Gludsted kirker er ledig. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Vi forventer, at du:
- er faglært gartner, anlægsgartner eller lignende relevant uddannelse – gerne med erfaring fra arbejde på kirkegårde
- som graver påtager dig ansvaret for den daglige drift, vedligeholdelse og udvikling på kirkegårdene i et tæt og positivt samarbejde med vore ansatte på kirkegårdene og med menighedsrådet
- arbejder med IT, som en naturlig del af arbejdsopgaverne
- er en engageret og loyal medarbejder med høje kvalitetskrav til arbejdet på kirkegårdene
- altid har en positiv tilgang til brugerne og er parat til at møde mennesker i både glæde og sorg
- har lyst til at medvirke på en positiv måde ved de kirkelige handlinger og gudstjenester som en del af jobbet
Vi forventer, at graveren er en engageret og loyal medarbejder og er interesseret i kirkernes liv, og at graveren er fleksibel og indstillet på at indgå i et konstruktivt samarbejde med menighedsrådet.
Graveren er leder for de ansatte ved kirkegårdene, og det er vigtigt, at der bibringes et godt humør og en positiv indstilling til et godt samarbejde.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener og graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke – og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Hvis man ikke i forvejen har den obligatoriske uddannelse for gravere, er det en betingelse, at den gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start. Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelsen med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2, da der er krav om gartnerisk uddannelse. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Kontaktperson Peder Kuur Jensen, tlf. 2347 7417
Ansøgning med relevante bilag sendes til: 8000fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest fredag d. 15. marts 2024 kl. 9.00. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ejstrup - Gludsted Menighedsråd, Præstegårdsvej, 7361 Ejstrupholm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005051