Familieplejekonsulent (vikar) til Familierådgivningen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Familierådgivningen består af 28 medarbejdere, som på forskellige måder og med forskellige fagligheder, alle arbejder med børn og unge i alderen 0-18 år (23 år) med udgangspunkt i Lov om Social Service.

Ikast-Brande Kommune er frikommune, hvilket betyder at Familierådgivningen bl.a.er fritaget for udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse og handleplan. Hvad gør vi så i stedet? I relation med den enkelte familie faciliteter vi netværksmøder som skaber processer i familien og netværket som bringer børn og unge i trivsel.

I efteråret 2023 ser vi ind i en spændende periode, hvor vi sammen skal implementere Barnets Lov og vi har siden 2018 har arbejdet med mange af de kommende elementer i den nye Barnets Lov qua Frikommunestatus.

Vi savner en kollega som har evne og vilje til, gennem supervision af plejefamilier og ved at medvirke til det rette match mellem børn og plejefamilier ved anbringelser, understøtter anbragte børns udviklingsmuligheder. Derudover forventer vi, at du deltager aktivt i udviklings- og forandringsprocesser, sådan vi altid sikrer den højest mulige kvalitet i opgaveløsningen.

I Familierådgivningen er der stort fokus på tilrettelæggelse af arbejdsprocesser, som til enhver tid tilgodeser børnene, hvilket bevirker at der er en høj grad af fokus på udbyttet af den måde hvorpå vi anvender vores ressourcer.

Dette fokus har også medvirket til, at Ikast-Brande Kommune har sammenlagt familieplejeområdet med Familierådgivningen, således forudsætningerne for koordinering, samskabelse og samstemte processer på tværs af fagområder styrkes - helt konkret ved at arbejdsområderne samles og den relationelle kapacitet mellem vore medarbejdere højnes.

Vi sikrer løbende faglig udvikling gennem teammøder, fælles og individuel uddannelse, faglig sparring og med fokus på at den enkelte medarbejder har mulighed for at udvikle sig på områder med særlig interesse samt videobaseret metode supervision i grupper.

Familierådgivningen vægter den sociale trivsel blandt medarbejderne højt. Derfor værner vi om, at faglig udvikling går hånd i hånd med det gode kollegiale fællesskab, hvor der også er plads til at grine og have det sjovt.

Hvis du ser dig selv arbejde indenfor sådanne rammer kan Familierådgivningen nu tilbyde en stilling som vikar for én af vores i alt tre familieplejekonsulenter. 

 

Familieplejens kerneopgaver er:

  • Råd, vejledning, undervisning og supervision af plejefamilier.
  • Samarbejde med barnets socialrådgiver om barnets foranstaltning via handleplaner og pædagogiske handleplaner.
  • Afholdelse af netværksgrupper for plejefamilier.
  • Forestå TSOP -tæt støttet opstartsforløb.
  • Rekruttere aflastnings- og fuldtidsplejefamilier bl.a. fra Tilbudsportalen og via familiernes private netværk.

Som plejefamiliekonsulent skal du kunne navigere i et betydeligt krydspres mellem barnets behov, plejeforældres kompetencer, og de ønsker og behov barnets biologiske forældre har. Alle aktører med stor forventning om indflydelse på hvad der skal ske omkring barnet.

 

Vi ønsker en familieplejekonsulent der:

  • Har en socialfaglig uddannelse og relevant efteruddannelse.
  • Har erfaring med at lede en supervisionsproces.
  • Har gennemført Socialstyrelsens kompetenceforløb om tæt støttede opstartsforløb (lov om social service § 66 c stk. 1-4).
  • Har erfaring inden for børne- og ungeområdet med særlig viden om udsatte børn, unge og familier, gerne fra Familieplejeområdet.
  • Har gode samarbejdsevner og har et blik for tværfaglighed.
  • Er fleksibel i tilrettelæggelsen af arbejdstid.
  • Kan trives i opgaver af akut karakter, og er skal være i stand til at holde overblik i pressede situationer.
  • Kan se sig selv arbejde ud fra en mentaliserende tilgang.
  • Arbejder med pædagogiske udviklingsplaner sammen med plejefamilierne.
  • Er en omsorgsfuld kollega, der har fokus på, at vi spiller hinanden gode i teamet.
  • Har kørekort og kan stille egen bil til rådighed.

 

Vi tilbyder:

  • Et tværfagligt team med høj faglighed og energi.
  • Gruppesupervision.
  • Et tværfaglig team hvor vi spiller hinanden gode og hjælper hinanden.
  • Et miljø hvor nye ideer og tilgange til opgaveløsning er en naturlig del af teamets DNA. 
  • Tillid til at familieplejekonsulenten kan tilrettelægge egne opgaver.

 

Løn og ansættelsesvilkår:

  • Stillingen er på 37 timer pr uge og forventes besat senest den 1. oktober 2023. Vikariatet forventes at løbe frem til 30. juni 2024.
  • Løn – og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Forud for endelig ansættelse vil der blive indhentet børne – og straffeattest.
  • Der er ansøgningsfrist den 14. august 2023 kl. 8.00 og der afvikles ansættelsessamtaler den 21 august 2023.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan rettes til:

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ikast-Brande Kommune, Bellisvej 2, 8766 Nørre Snede

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://ikast-brande.career.emply.com/ad/familieplejekonsulent-vikar-til-familieradgivningen/7vpy49/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873618

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet